Helt op i det tyvende århundrede har familien og slægten
været en central del af den sociale tryghed. Sønnen fortsatte i faderens
fodspor. Han overtog fæstegården eller blev håndværker, fisker, soldat eller
sømand som faderen. Datterens rolle var lidt sekundær, men ingen tvivl om, at
det var vigtigt for familien, at valget af ægtefælle sikrede trygge rammer også
om hendes fremtidige familieliv.

Med velfærdssamfundet blev trygheden mere et spørgsmål om
samfundspolitik end om familiesammenhold. Familiens omsorg for den ældre
generation blev til samfundets ældrebyrde. Børnepasningen, som før var
familiens anliggende, blev i stigende grad samfundets ansvar. Slægtsfølelsen,
der før var i lyst og nød, er nu kun af lyst (hvis den er).

Det afspejles blandt andet i navngivning af børnene. Før den
generation, jeg tilhører, var det almindeligt, at man (som i kongehuset i dag)
hentede fornavnet blandt bedsteforældrene. Den førstefødte fik bedstefars
fornavn, hvis det var en søn, og bedstemors, hvis det var en datter. De
efterfølgende børns navne blev også i vidt omfang hentet fra tidligere
generationer. Døde et barn, fik den næste navnet. Der har været variationer i
denne praksis fra egn til egn og fra familie til familie, men grundtanken har
været at fastholde identiteten og sammenholdet ved at videreføre navnene gennem
generationerne. Jeg vil afholde mig fra antagelser om motiver til den
navngivning, der praktiseres i dag, selv om jeg er fristet.

I stedet får I en lille beretning om navnet Ole
fra slægten Holm.

Ole Andersen blev født i en soldaterfamilie på
Christiansø i 1793. Han blev selv soldat på fæstningen og giftede sig i 1815
med Marie Esbersdatter. De fik datteren Cicilie (opkaldt efter en moster) i
1816. Året efter druknede Ole i havet. Cicilies mor giftede sig med Christen
Hansen Holm.

Cicilie tog stedfaderens efternavn og giftede sig i 1836 med
Isak Jensen, der også tog efternavnet Holm. Samme år nedkom Cicilie med en søn,
de kaldte Ole Jensen Holm.

Ole Jensen Holm (veteran fra 1864) var far til min morfar,
Frederik Theodor Holm, der blev født i 1871.

Efter teorien skulle Frederiks første barn hedde Ole, men
det blev en pige (min mor), der blev kaldt Theodora efter hendes fars
mellemnavn, Theodor.

Theodora blev i 1927 gift med Ove Rasmussen. Deres
første barn kaldte de Ole Bengt Holm Rasmussen. Han blev født i 1930,
men døde 11 måneder gammel.

Nu var der ingen Ole i den generation, men Frederik Holms
anden datter, Magdalene (moster Lene) og hendes mand, Poul Brandt Johansen, fik
i 1934 en søn, de kaldte Ole.

Ole Brandt Johansen døde i 1982.

Dermed overlades det slægtens kommende generationer, om
navnet Ole skal genopstå. Det er nok pigerne, der bestemmer det.