Jeg er glad for mine svenske aner. To svenske mænd har, hver i sit århundrede, valgt at slå sig ned i Danmark og berige slægten med sin arvemasse.
Den første af dem var Anders Knudsen, der blev min tip-5 oldefar. Han blev født i Skåne i 1648 og dermed egentlig som borger i det danske kongerige. I 1657, da han var 9 år, blev han svensker, da Danmark ved freden i Roskilde afstod Skåne, Halland og Blekinge til Sverige.
Kirkebogen i Kirkerup fortæller, at Anders er født i Haslebye. Min slægtsforskerkollega, Søren Tolstrup Christensen, med hvem jeg deler denne ane, har i en svensk stednavnedatabase for Skåne fundet stednavnet Hassle i sognet Stehag øst for Karlskrona nær ved Höör. Stedet skulle i 1600-tallet ifølge databasen bl.a. også være benævnt Haßle By, Håslebye, Hasleby. Det er det bedste bud på det oprindelsessted, hvis navn ved omskrivninger blev til slægtsnavnet Harsel, der fulgte Anders Knudsens efterkommere.
Anders flyttede hjemmefra, da han var 10 år gammel. I nogle år tjente han hos fremmede i Skåne. Han var et uroligt gemyt med udlængsel og eventyrlyst og rejste til Sjælland i en ung alder.
På Sjælland nåede han frem til Esholte i Kirkerup sogn syd for Slagelse. Her fik han tjeneste hos fæstebonden Christen Hansen. Snart efter døde gårdmanden, og som det var skik og brug, fik Anders gården i fæste mod at gifte sig med enken. Måske var han mere glad for enken end for gården, for da konen døde allerede 4 måneder efter, forlod han gården og gik på ny i tjeneste.
Om det var i sin første tjeneste, han øjnede nye muligheder, ved vi ikke, men han fandt frem til en anden efterladt enke i Kirkerup, Maren Christensdatter, der blev min tip-5 oldemor. Noget kunne tyde på, det var gennem ægteskabet med hende, han fik et hus i fæste i Kirkerup by. Her fulgte hvervet som skovfoged med, og det, den svenske indvandrer nu havde opnået, holdt i over 37 år.
Livet i Kirkerup kender vi ikke så meget til. Men vi ved, at han sørgede godt for sin søn Niels, så det blev muligt for sønnen for 1 rigsdaler at indgå fæstemål på 9 fag bindingsværk i faderens hus, der var på 20 fag. Niels Harsel stod da for at gifte sig ind i en anset lokal familie ved at ægte birkedommerens datter, Margrethe Christensdatter Danholm. Det lykkedes også for Anders at sikre sønnen et solidt udkomme gennem hvervet som skovfoged i Kirkerup.
Et lidt mere kulørt billede af Anders Knudsens liv i Kirkerup sørger præsten for at give os gennem sin beretning i kirkebogen i forbindelse med skovfogedens begravelse. Notatet er gengivet i min kildeoplysning til dødsfaldet. Præsten giver en fin levnedsbeskrivelse, men begivenhederne omkring dødsfaldet kan han ikke modstå at udpensle med lidt dramatisk effekt og en løftet pegefinger.
Vi får at vide, at Anders var en gammel, men stærk mand på 73, der elskede brændevin noget mere end tilbørligt. Er det underforstået, at døden ikke skyldes alderdom, men måske i højere grad de ulykkelige følger af hans trang til brændevin? Og så får vi beskrevet den tur til Slagelse, som blev hans sidste. Hvad der er foregået i Slagelse, må vi tænke os til, men i hvert fald vælter han to gange på turen hjem, så branderten har sikkert ikke været beskeden. Anders var kommet så slemt til skade, at præsten bliver tilkaldt, og han bliver behørigt berettet med nadverens privilegier. Dagen efter dør han.
I en årrække bestrider sønnen Niels hvervet som skovfoged i Kirkerup, men omkring 1740 bryder familien op og flytter til skovfogedstedet Abildgaardshuset i Vallø Storskov ved Herfølge, hvor Niels Harsel bliver skovfoged under Vallø Stift.
Fra Anders dukker op i Kirkerup springer vi omkring hundrede år frem, hvor en anden svensker dukker op på Herfølgeegnen. Det er Hendrich Mathiasen, min tip-2 oldefar.
Hendrich Mathiasens oprindelse er spinkelt dokumenteret. Alt, hvad vi ved, er det, Johannes Rasmussen fortæller i ”Min slægtshistorie” med sin bedstefar, Hans Rasmussen, som kilde.
Ifølge Hans Rasmussen var Hendrich Mathiasen en svensk håndværker på valsen. Han var smed.
De få kendetegn ved smeden, der er blevet overleveret, er krøllet hår og en stærkt kop-arret hud. Krøllerne er dukket op i senere generationer, for eksempel hos min fætter, Kurt Nielsen, altså et tiptipoldebarn.
Da vi møder Hendrich første gang i kirkebogen for Herfølge, er han smededreng hos Johan Madsen, smeden i Åshøj. Anledningen til omtalen var den belastende omstændighed, at Hendrich blev udlagt som barnefader til pigen Karen. Hendrich var 19-20 år, og moderen, Margrethe, der to år før var blevet enke efter Morten Sørensen, var omkring 43.
Det fører ikke til ægteskab mellem Hendrich og Margrethe, men Hendrich forsvinder ud af kirkebogens optegnelser i en periode. Noget tyder på, at han er flyttet eller måske snarere flygtet til København. Muligvis er det ham, vi finder i Folketællingen 1787, Sct. Anne Vester Kvarter, Gothersgade 4. Han er svend hos grovsmed Johan Stiek. Aldersangivelsen på 26 afviger et par år fra registreringen i kirkebogen i Herfølge, men det kan let være en unøjagtighed i kilderne.
Efter hjemkomsten fra København dukker Hendrich Mathiasen atter op i kirkebogen for Herfølge sogn i 1790, da han troloves med Ellen Andersdatter.
Og så er vore svenske aner forenede. For Ellen er oldebarn til Anders Knudsen i Kirkerup og datter af skovfogeden i Aashøje Skovhuse, Anders Nielsen Harsel, der er født i Kirkerup og fulgte med sin far, Niels Harsel, da han flyttede til Abildgaardshuset og blev skovfoged i Vallø Storskov.
Hendrich har formentlig bevaret et godt forhold til folk i landsbyen trods sit ungdommelige fejltrin. Han overtager smedjen, da mester dør. Da hans datter uden for ægteskab, Karen Hendrichsdatter, i 1802 er gudmor, benævnes hun “Jens Sørensens enkes pige”. Blandt fadderne er Jens Sørensens søn Rasmus og minsandten smeden Hendrich Mathiasen!
Som den første af vore svenske indvandrere, skovfoged Anders Knudsen, bliver også smeden Hendrich en agtet borger i sit danske sogn og optræder i kirkebogen hyppigt som fadder og en enkelt gang som forlover.
Men hans oprindelsessted og forældre i Sverige, har vi stadig til gode at finde frem til.
Har du lyst til at fordybe dig i disse slægtsgrene, kan de enkelte navne og familier opsøges på www.flemmingholm.dk side 1 under ”Navneindex”
eller ”Direkte aner” (aneliste). Her finder du desuden de fyldige
kildehenvisninger.