Slægtsgrenen Rasmussen tilhører skovfolket fra
Østsjælland. Det skylder vi Anders Rasmussen og hans kone Ellen Louise, født
Nielsen. Ellen Louise var skovfogeddatter, og familien Rasmussen forarbejdede
det råstof, skovene leverede. Vi har stadig mange træmænd – og dygtige til
faget – i familien.
Jeg har før fortalt om smed
Hendrich Mathiasen i Åshøj (Aashøje), der var stamfader til slægten Rasmussen
med de stærke håndværkertraditioner.
Hendrichs kone, Ellen, var også skovfogeddatter.
Hendes far, skovfoged Anders Nielsen i Aashøje Skovhuse, var søn af skovfoged
Niels Andersen i Abildgaardshuset i Vallø Storskov. Det var mere end 100 år
før, Ellen Louise med sine forældre flyttede til Abildgaardshuset og senere
hentede sin mand Anders Rasmussen dertil. Her blev både Johannes og Ove
Rasmussen født lige efter år 1900.
Abildgaardshuset i Vallø
Storskov (se billedet) har dermed været centralt for skovslægten gennem mere
end hundrede år. Slægten har omfattet mindst 5 skovfogeder, og vore huggere,
tømrere, snedkere, savskærere og andre bygningshåndværkere har også deres
rødder i skovproduktionen.
Ove Rasmussen (min far) skrev romanen, “Baronens Søn”. Den er ikke udgivet, men jeg har renskrevet og kopieret manuskriptet. Handlingen er henlagt til skovene omkring Giesegaard, hvor Oves farfar, Hans Rasmussen, arbejdede som hugger og tømrer. Hans Rasmussen er model for romanens hovedperson, Kresten Husmand. Da Ove Rasmussen døde i 1957 efterlod han et ufærdigt manuskript til romanen “Folket mellem skovene”. Heri kan man genkende træk fra den egn, hvor Ove selv voksede op, altså Vråby og Endeslev. Også dette manuskript er jeg i besiddelse af.
Du kan fordybe dig i historien
om familiens aner fra skoven på www.flemmingholm.dk.
Hvis du tilhører slægten, og nogen spørger: ”Hvor kommer
du fra?” kan du roligt svare: ”Fra de store skove”.
