Her er fortællingen om, hvordan familienavnet især ved tre beslutninger er båret gennem generationerne trods ulykker, krige og sorger.
Det er vigtigt for os alle, hvad vi hedder. Navnet er en del af vores identitet og fortæller, hvem vi er knyttet til, og hvor vi hører hjemme. Men hvor mange ved helt sikkert, hvorfra deres familienavn stammer?
Hvorfor hedder vi HOLM? Hvorfra stammer navnet, og hvordan kom det til at følge slægten? Noget af svaret får du her.
Lad mig med det samme slå fast, at vi ikke er adelige. Engang var det kun adelen, der havde efternavne eller slægtsnavne, og der var ingen adelige HOLM. Da jævne mennesker begyndte at få efternavne, var det de såkaldte patronymer, hvor Rasmus fik efternavnet Henriksen (Henriksøn), fordi hans far hed Henrik. Fik Rasmus en søn, han kaldte Hans, fik denne navnet Hans Rasmussen. Omkring 1800 bestemte den enevældige konge, at alle skulle have et fast efternavn. Dermed kom navnet Rasmussen til at følge de
kommende generationer. Det var nu et familienavn, man fik automatisk ved fødslen.
Det forklarer jo ikke HOLM. Men der var også den mulighed, at man frit valgte sit slægtsnavn eller efternavn. Nogle kaldte sig Smed, Bager eller Møller, fordi det var deres fag. Andre valgte et stednavn for en gård, en by eller en ø, og på Bornholm var man ekstra opfindsomme. Her valgte nogle den sidste del af øens navn og kaldte sig HOLM.
Denne praksis var opstået længe før. Det var en praktisk mulighed for at skelne mellem f.eks. de Jens Petersen, der på samme tid kunne findes i et sogn. For præsten var det en god hjælp, når han skulle indføre fødsler, vielser og dødsfald i kirkebogen.
Den første beslutning
I Gudhjem var der to, der hed Hans Christensen. Den ene tog efternavnet Tranberg, og den anden besluttede at kalde sig Hans Christensen HOLM. Familienavnet var dermed skabt. Første gang, vi ser det i kirkebogen, er i 1778, da hans søn bliver døbt. Den gamle skik har dog ikke helt sluppet taget, så sønnen kom til at hedde Christen Hansen HOLM. Det gamle Hansen var altså rykket fra at blive efternavn til at være mellemnavn. Denne dreng dør i en af de talrige koppeepidemier, og i 1788 fødes den Christen Hansen HOLM, der hører hjemme i vores historie.
Gudhjem og Fæstningen Christiansø var tæt forbundne praktisk og befolkningsmæssigt. Færgen sejlede vinter og sommer og var en vigtig livsnerve for både byen og øen. Den måtte derfor ofte trodse vind og vejr. Nytårsaftens dag i 1799 forliser færgen i hårdt vejr, og 14 mennesker drukner. Men færgeruten består.
Christen voksede op og tilegnede sig som andre af Gudhjems unge mænd færdigheder som sømand og fisker. Under Englandskrigen 1801-14 oprustede man Fæstningen Christiansø, og det gav muligheder for unge fra Bornholm.
Christen lod sig engagere på Fæstningen med en løn på 5 Rigsdaler månedlig, der lå i den øvre ende af skalaen for det engagerede mandskab. Han arbejdede som coffardi-matros i den periode, hvor man fra fæstningen kaprede fjendtlige handelsskibe. Senere avancerede han til lodsmatros.
Flere hundrede soldater og andre militærpersoner befolkede Christiansø i den anspændte situation. De få piger var derfor stærkt omsværmede, men det lykkedes Christen at gøre indtryk på Sophie, datteren af en canoner ved artilleriet. I 1816 giftede de sig, men det blev ikke et lykkeligt ægteskab. Sophie udviklede sindssygdom, og på det grundlag lykkedes det Christen at opnå skilsmisse ved en Hof- og Stadsretsdom i 1820. De havde ingen fælles børn.
En anden bornholmsk slægt, der søgte mulighederne på Christiansø, var Anders Pedersen og hans kone, Sidsele, fra Nylars. De kom til øen omkring 1790 med drengen Hans, og Anders blev soldat ved fæstningen. To børn blev født på øen: Dorthe i 1791 og Ole i1793. De fik efternavnene Andersdatter og Andersen.
Her kan jeg afsløre, at Ole blev min tiptipoldefar, så vi kunne med god ret have heddet Andersen. Men en dramatisk begivenhed forhindrede det.
Før jeg beretter om den, skal vi rette blikket mod en af de ældste soldaterslægter på Christiansø, som vi kan følge helt tilbage til 1727. De var blandt andet i flere generationer soldater ved artilleriet, der betjente fæstningens kanoner og derfor stod i første linje for at beskyde de engelske fregatter under bombardementet i 1808.
Samme år, som Ole blev født, fik denne slægtsgren datteren Marie Elisabeth Esbersdatter, som blev min tiptipoldemor. De giftede sig i 1815, efter at Ole var gået i faderens fodspor som soldat ved Fæstningen.
I 1816 fik de datteren Cicilie. Året efter skete katastrofen, der omtales sådan i kirkebogen: “Onsdagen d. 7de Maj 1817 hændte den Ulykke, at trende af Fæstningens Mandskab, som tog ud for at see til deres Sildegarn, fandt, da det stormede temmelig, deres Grav i Bølgerne uden at deres døde Legemer hidindtil har været at finde. De tvende vare unge Mænd, som kun faa Aar havde været gifte, (og som) efterlade dem Kone og Børn, den enes Hustru formenes at være frugtsommelig.”
Marie Andersen var nu øens unge enke og enlig mor. Den ulykkelige, nygifte Christen Hansen HOLM gjorde sig igen bemærket, og da skilsmissen i 1820 var på plads, giftede de sig.
Derved fik Marie og hendes datter Cicilie efternavnet HOLM. Det var nu op til Cicilie at bære navnet videre i denne slægtsgren.
Christiansø fortsatte med at tiltrække unge mænd fra Bornholm, men da Fæstningen efterhånden var under afvikling, var det i begrænset omfang. Men en ung mand ved navn Isak Jensen fra Gudhjem flytter ind hos sin halvsøster i kasernelængen på Christiansø og bliver konfirmeret i øens kirke i 1827.
Her bor også Cicilie, og efter at Isak har etableret sig som soldat og fisker på øen, gifter de sig i 1836 og får deres egen bolig i kasernelængen.
Den anden beslutning
Hvis alt var gået sin vante gang, skulle min oldefar hedde JENSEN efter sin far, Isak Jensen, da han i 1837 lidt hurtigt efter brylluppet kommer til verden. Men Isak og måske især Cicilie ville det anderledes, så Isak beslutter at tage hendes efternavn og kalder sig herefter Isak Jensen HOLM.
Det var den anden afgørende beslutning. Oldefar døbes Ole Jensen HOLM, og slægtsnavnet er på ny sikret.
Da fæstningen afvikles i 1855 flytter familien HOLM til Bornholm. Børnene spredes over øen og landet, og oldefar ender med at stifte familie som snedker i Aakirkeby. Først har han dog tilbragt nogle år til søs og er kommet velbeholdent fra sin deltagelse som soldat i krigen 1864.
Med fire drenge var slægtsnavnet ikke truet i den nye generation i Aakirkeby. Den yngste søn, Frederik Theodor HOLM, uddannede sig først til snedker og siden til præst i baptistsamfundet på præsteseminariet i Chicago. Han endte med sin Augusta som snedkermester og præst i Slagelse. De fik ingen sønner, men to døtre: Theodora (min mor) og Magdalene. Så nu var slægtsnavnet HOLM i fare igen.
Den tredje beslutning
Min far, Ove Rasmussen, bar efternavnet Rasmussen i tredje generation. Han og min mor besluttede i respekt for den gamle høvding, pastor HOLM i Slagelse, at give deres børn mellemnavnet HOLM.Derved kom jeg til at hedde Flemming Robert HOLM Rasmussen.
På det tidspunkt, hvor jeg stiftede familie, var det som led i ligestillingen blevet tilladt at tage sin moders pigenavn som efternavn. Derfor kunne jeg slette Rasmussen og lade HOLM være efternavn. Det var ikke noget stort spring, for mange brugte det allerede som kaldenavn for mig i det daglige. Det tiltalte mig af forskellige mere eller mindre definerbare årsager. Min mors fortællinger om den bornholmske familie var nok en afgørende faktor. Jeg tog den tredje afgørende beslutning og ordnede formaliteterne, så navnet HOLM blev familienavn for mig og for dem, som nødtvungent eller efter eget valg er kommet til at tilhøre min familiekreds.
Derfor fortæller denne beretning også, hvorfor Holm Kommunikation A/S, et førende PR-bureau i København, kom til at bære det navn, som blev besluttet af en fisker i Gudhjem for 250 år siden.
