Midt mellem Rønne og Åkirkeby ligger landsbyen Nylars. Den er kendt for sin rundkirke, der er en af Bornholms
smukkeste og bedst bevarede. Kirken tilhører Nylarsker sogn, der desuden
omfatter Lobbæk og kystbebyggelsen Arnager.
Foto: Lilli-Ann Studsgaard 2014
Kirken har gennem flere hundrede år været midtpunkt for
livet i Nylarsker sogn. Vi skal her se lidt på en lille familieklan i
Holmslægten, der havde hjemsted i Nylars og Arnager i det syttende og attende
århundrede. Det var en tid, hvor kirkelivet spillede en central rolle for alle
sognets beboere. Kirken var det afgørende samlingspunkt. Alle vigtige
begivenheder udlevede beboerne her. De
store glæder og de store sorger som ægteskab, fødsler og dødsfald blev markeret
i menigheden, og julen og de andre store højtider fejredes ved deltagelse i gudstjenester
og andre kirkelige handlinger. Armoden var stor og tillod ikke festivitas i
hjemmet, som vi kender det ved juletid.
Også det mere skandaleprægede havde sin plads i den
kirkelige omsorg for beboerne. Her må vi erkende et enkelt mindre flatterende
eksempel i slægten.
Tip-5 oldefar, Hans Eschildsen, blev født i Nylars i 1687.
Han giftede sig i 1713 med Giertrud Olsdatter, og i juni 1715 lader de deres
første barn, sønnen Ole, døbe i kirken.
Tilsyneladende har Hans haft svært ved at holde sig i ro
under konens graviditet, for i maj måned året efter står Ellen Pedersdatter fra
Rønne frem i Nylars kirke til offentligt skrifte og udlægger som fader til sit
uægte barn ”Hans Eschildsen, en gift mand her fra sognet”. Hans får ikke lov at
dø i synden, så samme år i september, må han offentligt skrifte sit begåede ”lejermål”
i kirken.
Efter at have skænket ham 4 børn dør Giertrud omkring 1730.
I 1731 gifter Hans sig med en ny Giertrud, nemlig Giertrud Eschildsdatter, som
bliver min tip-5 oldemor. Deres første barn, tip-4 oldemor, døbes i april 1732
og får også navnet Giertrud.
Men Hans er vist en skidt fyr. Også denne gang efterfølges
den førstefødtes fødsel af skandale. Midt i juleforberedelserne, den 2. søndag
i advent, må han atter skrifte i kirken. Denne gang har han begået tyveri.
Straffen for tyveri var på det tidspunkt barsk. Om Hans
måtte udstå en verdslig straf kan måske afsløres ved at finkæmme tidens bornholmske
retsprotokoller. Kirkebogen siger ikke noget om det, men det ville være et
overmåde barmhjertigt træk, hvis sognefoged og præst har ladet den verdslige
retsforfølgelse erstatte af bodsøvelse i kirken. I så fald kan man heller ikke
se bort fra det hensyn, at kone og børn ville ligge sognet til byrde under et
langvarigt ophold i tugthuset. Men det er selvfølgelig kun spekulationer.
Hos Hans og hans to gange Giertrud opvoksede 5 børn. Desuden
døde en som spæd og en blev kun fire år. Mindst et plejebarn er der også blevet
plads til.
På samme tid levede i Arnager en anden familie, der kom til
at indgå i slægtstræet. Det var Didrich Stephansen og hans kone Inger med deres
3 børn. Det var en god og respektabel familie. Sønnen Peder Didrichsen fik til alt
held øje på vores egen Giertrud og giftede sig med hende. Med afsæt i sin gode
baggrund og sikkert med hjælp fra faderen erhvervede Peder 12. selvejergrund i
Nylars og blev udbygger. Peder og Giertrud opfostrer sammen 8 børn på
udbyggerstedet.
Et af børnene, Anders Pedersen, afslutter slægtskapitlet i
Nylars. Han drager til Christiansø og bliver soldat og commando matros på fæstningen.
Her har han deltaget i de dramatiske begivenheder under Englandskrigen 1807-14,
efter at englænderne havde bombarderet København og røvet den danske flåde i september
1807. Der foregik en omfattende kapervirksomhed med kanonbåde og småskibe fra øfæstningen
med opbringelse af engelske handelsskibe. Skibene og deres ladning blev solgt
på offentlig auktion på Christiansø, på Bornholm eller i København. Dette
autoriserede pirateri var en del af den begrundelse, man har brugt til at
forklare de engelske orlogsskibes voldsomme bombardement af Christiansø og
Frederiksø i oktober 1808. Meget tyder dog på, at englænderne havde planlagt
invasion og erobring af fæstningen, men opgav i tide.
Anders Pedersen gifter sig med Sidsele fra en
soldaterfamilie på Christiansø. De får sønnen Ole Andersen, som også bliver
soldat ved fæstningen, men ulykkeligvis drukner på en fisketur i 1817, 24 år
gammel. Ole var gift med Marie Esbersdatter fra en anden soldaterfamilie på
øen. Deres eneste fælles barn, Cicilie, og hendes mand, Isak Jensen Holm, bliver
forældre til blandt andre den navnkundige menighedsforstander i Rønne, P.A.
Holm og min oldefar, snedker Ole Jensen Holm, som jeg har omtalt i en anden af
mine anekdoter: ”Krigerne 1864”.
Familien nåede også at få en plads i Danmarks royale historie.
Da en af sønnerne skulle døbes, faldt det sammen med Kong Frederik den syvendes
besøg på Christiansø. Kongen og hans
elskede gemalinde, Grevinde Danner, født Louise Rasmussen, foretog i 1851 en
rundrejse i Danmark året efter indgåelsen af det ægteskab, der forargede det
danske borgerskab.
Besøget på Christiansø faldt sammen med dåben af to
drengebørn den 8. august. Den ene var Isak og Cicilies søn. Efter kongens ønske
stod han selv fadder til børnene med Grevinde Danner som gudmor. Forældrene modtog en dåbsgave på 120
rigsdaler fra kongen og grevinden. Begge drengene blev døbt Frederik som første
fornavn efter ønske fra den kongelige fadder. Vores egen slægtning fik et
royalt fornavn mere. Han blev døbt Frederik Christian Holm.
Mange andre gode historier kan fortælles om slægten Holm.
Lad os derfor her i adventstiden glæde os over, at det ikke blev Hans
Eschildsens tvivlsomme karaktertræk, der kom til at sætte sit præg på slægten,
men andre respektable folk – heriblandt fra Nylars og Arnager.
