7. februar 1924 bestilte frk. Theodora Holm, Slagelse (min
mor) et klaver med betegnelsen B18 M hos HORNUNG & MØLLER. Klaveret blev
sat i produktion som nr. 33.488 og var færdigt til levering den 14. april 1924.
Prisen var kr. 2.200.
Hans Majestæt kong Christian X købte 2 dage senere samme
sted et flygel, der fik varenummer 33.500 og kostede kr. 4000.
Klaveret befinder sig i dag hos mig. Om kongens flygel
stadig står på Amalienborg, har jeg ikke undersøgt.
Hvorfra ved jeg det?
Det hæderkronede HORNUNG & MØLLER, fremstillede fra
etableringen i 1827 til det lukkede i 1976 mere end 50.000 pianoer og flygler.
Hvert eneste af disse kvalitetsinstrumenter blev indført i nummerbøger med
varenummer, varebetegnelse, købsdato, produktionsdato og købers navn og
adresse. Nummerbøgerne findes på Rigsarkivet og er nu blevet digitaliseret og
lagt på Statens Arkivers hjemmeside, www.sa.dk.
Min mors klaver fik en lang, begivenhedsrig historie i
slægtens varetægt.
Familien har altid omtalt det som ”Moster Lenes klaver”. Dora
og Lene (Theodora og Magdalene) var eneste børn af forstanderen for Slagelse
baptistmenighed, Frederik Theodor Holm. Da klaveret blev købt var Dora 23 og
Lene 20 år. Det blev storesøster, som kom til at stå for anskaffelse og
finansiering af det kostbare instrument. Men det var Lene, der betalte. Herunder ser vi pigerne nogle år tidligere. Det er Lene til venstre.
De to søstre var telefonistinder på Slagelse telefoncentral.
Meget af deres fritid gik med at bistå faderen i menighedslivet, og her indgik
musik og sang som en vigtig del. De gennemførte begge den obligatoriske
undervisning hos spillelærerinden og blev i stand til med nogenlunde sikkerhed
at betjene piano og orgel. Lene ønskede brændende sit eget instrument, og trods
en vis forargelse i omgivelserne gik hun ind i det nødvendige afbetalingsarrangement.
Så i 1924 ankom klaveret til hendes mors og fars hjem,
Tordenskjoldsgade 5 i Slagelse.
I 1931 flyttede Lene med sin mand, Poul, og klaveret til
Østrigsgade på Amager. Her stod det i 5 år.
I 1936 købte de et hus på Borrebyvej 62 i Brønshøj, og her
stod klaveret de næste 20 år. Det var husets klenodie opstillet i den fine
stue, hvor vi som børn kun færdedes under opsyn. Vi lyttede andagtsfuldt, når Moster
Lene eller Mor anslog tangenterne til fællessang. Moster Lene fortalte stolt,
at klaverstemmeren altid indprentede hende, at det var et enestående instrument
med en uforlignelig klang, som hun skulle passe godt på.
Omkring 1956, da Poul Brandt Johansen blev direktør for Køge
Trævarefabrik, fulgte klaveret selvfølgelig med til direktørboligen på havnen i
Køge.
1967 døde Poul, og Lene flyttede til en lejlighed i
København, hvor hun ikke havde plads til klaveret. Derfor overtog min søster
Tove og hendes mand, Johannes Pedersen, det. Klaveret flyttede til Ceylonvej på
Amager. Her stod det de næste 22 år.
I 1989 tvang sygdom Tove og Johannes til at sælge huset og
flytte i lejlighed, og nu fik jeg lov til at overtage klaveret, der flyttede
ind hos os på Nyvej 15 i Slagelse. Efter 65 års rejse på Sjælland, var det
tilbage.
1996 flyttede jeg med familie og klaver til Glentevej 5 i
Slagelse. På klaveret stod en gammel lampe. En nat gik der overgang i lampen,
og den startede en ildebrand, som betød, at låget, forsiden og det ene
endestykke på klaveret blev stærkt medtaget. Forsikringsselskabet lyttede til
min historie om klaveret og godkendte, at en møbelsnedker satte det i stand.
Snedkeren udskiftede de ødelagte dele og finerede dem med cubafiner, som i
farve og nuancer passede perfekt sammen med resterne af det oprindelige. Det
fortjener at blive nævnt, at møbelsnedkeren var Bruno Hansen, som senere var den,
som fremstillede og monterede den fantastiske træbeklædning, som dækker den
indvendige del af Københavns nye operahus og efterfølgende også operahuset i
Oslo.
2007 solgte vi huset i Slagelse og flyttede til
Markmandsgade. Klaveret er djævelsk tungt. Da flyttemændene havde slæbt det op på 2. sal, faldt den ene sammen af udmattelse på trappeafsatsen foran lejligheden Men klaveret var tilbage på Amager for tredje gang.
2009 flyttede vi til en mindre lejlighed i København, og
derfor måtte klaveret på den lange rejse til vores fritidshus i Stenbjerg, Thy.
Det er foreløbig slutningen på næsten 100 års rejse gennem
landet, hvor 5 generationer, fra Frederik Holm til Doras oldebørn, har haft
fingre på tangenterne på Moster Lenes klaver.
Hej PoulTil lykke til din søn med det ædle instrument. Forhåbentlig har det modstået tidens tand på bedste vis. I vor elektroniske tid er det godt, at nogen stadig bevarer kærligheden til dette gamle, kulturbærende håndværk.Desværre kan jeg ikke forklare “koderne”, du spørger om. Jeg går ud fra, det beskriver de egenskaber, instrumentet er tilført i fabrikationen. Måske har de noget om om det i Rigsarkivet.Held og lykke med det nye familiemedlem.Hilsen Flemming
Hej Flemming HolmInteressant beskrivelse af et – antager jeg – elsket og skattet instrument og dets rejse. Som vel sikkert kan vare mange år endnu! Min søn har netop købt et Hornung & Møller gennem den Blå Avis, og vi slog det selvfølgelig op i nummerbøgerne på Statens Arkiver (nr 18246). Heraf ses at det blev produceret den 16/6 og købt 14/8 03 (1903) af en Frue Kryssing i Sorø. Men i kolonnen lige efter selve nummeret står “B 3 V” – du er vel ikke i stand til at fortælle mig, hvad dette står for?Med venlig hilsenPoul Lynge Johansen- også “fra et hjem med klaver” 🙂