Garnisonssmeden var en vigtig person på Fæstningen
Christiansø. Han skulle sørge for, at fæstningens våben og militære
udstyr til enhver tid var kampdueligt. Samtidig skulle han varetage alle de
sædvanlige opgaver, der påhvilede en smed i et lille øsamfund.
Fæstningskommandanten og den militære ledelse i København har derfor sikret
gode vilkår i smedehuset, der ligger som nabo til Lille Tårn på Frederiksø.
Der var arbejde for mere end en, så smeden havde en svend i smedjen. Nedenfor
ses smedens hus, som jeg fotograferede i 2010. Bagved skimtes taget af Lille
Tårn.

Fra 1769 til 1820, altså gennem mere end 50 år,
varetog vore aner fra slægten Holm stillingen som garnisonssmed. Det var
en gren af den navnkundige Sander Dichs efterkommere. Min tip-3 oldefar, Eskild
Hansen Dich, søn af smeden i Gudhjem, blev svend hos garnisonssmeden i 1766 og
overtog selv stillingen tre år efter.

Der er grund til at tro, at smeden havde høj status. Det
antydes ved den hyppige brug af Eskild og hans kone som faddere for især det
etablerede borgerskab på øen. Men det bedste vidnesbyrd er den respektfulde
omtale i kirkebogen ved hans begravelse. Teksten lyder:

1793 den 9de Juli blev Fæstningens Smed Eskild Dich
begraven, som havde tjent troe i Kongens Arbejde i 27 Aar og nu havde udtjent.
– Haaber at han blev af Naade af deres Tal (dvs. en af dem) , som
hvile salig af deres Arbejde etc: Og at hans Møje, Arbejde og Elende (timelig
Armod havde han ikke) er kommen til en Salig Ende.
– i sin Alders 55de Aar.

Det er et særsyn, at afdøde på denne måde i kirkebogen får
omtale ud over de faktuelle data i forbindelse med dødsfaldet. Præsten har i
sin fromme nidkærhed udmalet jordelivets elendighed, men så kommer han i tanker
om, at elendigheden måske ikke var helt så stor for smeden, og tilføjer derfor
den parentes, der fortæller, at Eskild ikke har oplevet timelig armod. Det må
man i høj grad bifalde, eftersom det af skiftebogen fremgår, at Eskild døde som
en holden mand. Nettoformuen var på over 373 sølvdalere, herunder et hus i
Gudhjem.

Eskild og Helvig fik 10 børn, hvoraf flere døde som små.
En af Eskilds sønner, Diderik, overtog faderens stilling og tjente som
garnisonssmed i 27 år. Formentlig har han kunnet se de begrænsede muligheder
for familien på det hensygnende fæstningsanlæg. Hans far havde tjent på
fæstningen i en periode, hvor den stadig havde stor strategisk betydning.
Det havde den også under Englandskrigen i begyndelsen af Dideriks tjenestetid,
men derefter aftog dens militære betydning hurtigt.

At vende tilbage til smedefamilien Dichs base i Gudhjem var
ikke løsningen. Her drev hans slægtsfæller fortsat erhvervet, så der var ikke
plads til endnu en smed i det lille samfund. I stedet valgte
Diderik en anden af Christiansøs færgeforbindelser. Den 4.
februar 1820 i en alder af 51 år forlader han øen med kone og 7 børn og drager
til købstaden Svaneke, stedet hvor hans stamfader, skotten Sander Dich,
220 år før var gået i land. Her slår familien sig ned, og dermed bliver
Svaneke næste station i dette aneforløb gennem Dideriks søn Christen, der på
det tidspunkt er en dreng på 9 år.